|
Gruppe 1
Distance: 110 km
Højdemeter: 1600 m
Gruppe 2 køres i bus til Urbes, ved foden af Col de Bussang
Distance: 80 km
Højdemeter 1400 m
Dagens bjerge:
Col de Bussang, Ballon de Alsace(1171m), Col de Hundsrück
Beskrivelse af turen:
Vi køre til Berrwiller, Uffholtz og videre til Cernay og Thann hvor vi rammer N66, en lidt større hovedvej som skal føre os til Ballon de Alsace.
De første 32 km af turen er uden stigninger af større betydning, godt nok stiger det ganske lidt hele tiden men der er ikke noget man mærker eller kan se. Efter byen Urbes rammer vi dagens første stigning, Col de Bussang, 6 km og et gennemsnit på 4,5 %. Ikke noget voldsomt bjerg, men nok til at mærke at benene stadig er der og ikke er så friske længere. Stigningen er jævn og man fornemmer hurtig at, nu er man inde i Vogeserne igen. Forude rejser Ballon de Alsace sig og der er langt større udfordringer i vente. Efter en kort nedkørsel kommer vi til byen Bussang som er foden af Ballon de Alsace hvor Tour de France også kørte i 2005. Det var her på denne stigning at Michael Rasmussen grundlagde sin etape sejr og sejren om den prikkede trøje.
Man mærker hurtig at der er noget helt andet en den foregående stigning, 9 km til toppen og med en gennemsnits stigning på 7 % nok en som kommer til at gøre ondt. Stigningen er helt jævn ingen svære elle for den sags skyld lette passager. Nu gælder det igen om at finde sit eget tråd, for det er ikke dagens sidste bjerg.
På toppen kommer man fri af trægrænsen og der er en rigtig flot udsigt. Vi køre ned til Masevaux ca. 20 km, hvor de første 12 er en rigtig nedkørsel og hastigheden kommer nemt op på 80 km i timen, så man skal holde godt fast og koncentrerer sig.
De sidste 8 km falder kun ganske lidt og her er der ofte modvind så der skal arbejdes, ikke lige hvad man har brug for. Vi når Masevauzx og drejer til venstre og køre over Col de Hundsrück. Der er 8,5 km til toppen og 400 højdemeter, ikke noget særligt hvis man var frisk. Men efter næste 4 dage i bjerge bliver dette bjerg pludselig rigtig hårdt og man skal finde de sidste kræfter frem, for at komme over. Vi når toppen og på den anden side kommer en rigtig sjov nedkørsel , masser af sving, ingen stigninger undervejs. Vi når Thann og køre de sidste 16 km hjem til hotellet.
|