|
Den store bjergtur!
Så kom dagen hvor den største udfordring venter og jeg er sikker på at det bliver en oplevelse for alle. Husk på det er her at Michael Rasmussen har fundet formen til den prikkede bjerg trøje.
Da turen er på 110 km, vil de der syntes at der er i overkanten, blive transporteret til foden af bjerget ca. 40 km ude på ruten.
Ruten er samme vej som tirsdag, hvor vi kørte til Peri og op til Fosse, men her skal vi 10 km længere ud langs motorvejen inden stigningen begynder.
Så kommer stigningen, der er godt nok kun en, men den er på ca. 26 km og flere steder stiger den med 10 %. Der er masser af sving på vej op og man fornemmer hurtigt, at det nu går opad. Temperaturen falder efterhånden som man arbejder sig op og det kan ofte være svært at se på vejen hvor stejl den er. Et kig på sin cykelcomputer fortæller alt, 10 km i timen og selvom man rejser sig og træder igennem øges farten kune 1-2 km i timen. Til sidst forsvinder træerne, hvilket fortæller at der ikke er langt igen til toppen, så det gælder bare om at holde ud de sidste få km.
På toppen er der en fantastisk udsigt og man kan være stolt. Endnu et stort bjerg er besejret og man kan blive helt høj af det.
Nedturen kan også være en hård sag, 35 km hvor man kun skal tænke på at bremse og være ekstremt koncentreret. Man kan få ondt i armene og nakken af det, da man heletiden kigger frem og holder godt fast i styret.
|